Top 5: Danske Modetiltag i 2014
Bladguiden har fundet frem til fem eksempler på nye danske tiltag inden for modens verden der definerer sig med deres enten anderledes, eller spændende fokus på de nutidige luner, der berører fashion, style og gennemgående good looks. I et støt voksende udvalg af modemagasiner – der som følge alle ihærdigt kæmper om læserens opmærksomhed – byder disse fem magasiner, eller hjemmesider, på en både æstetisk, og forfriskende indgangsvinkel til fashionistaens funklende verden.
Note Magazine
er et nyt lanceret modemagasin der har til huse i Aarhus, og ønsker for lydende kun at sætte foden ned i form af at differentiere sig fra det eksisterende udvalg, ifølge de to grundlæggere, Christi-na Faaborg og Gitte Post. Æstetikken er hovedfokusset, samt ønsket om at kunne tilbyde en ”kælen for øjet og intellektet”. Faaborg selv omtaler bladet således:
”NOTE er Danmarks nye modemagasin, som forener stil med substans – det er sat i æstetisk stærke rammer, og med en medfølgende vision om at tillægge modeformidlingen en ny dybde, som er appelerende for den kvalitetsbevidste læser, der samtidig også giver stof til eftertanke. Der vil ydeligere være fokus på mode, bolig og kultur i magasinet.
NOTE fokuserer på nøje udvalgte trends, som sættes i perspektiv gennem tilbageblik i mode-historien. Der vil ikke kun blive kigget på hvilke tendenser, der dominerer modebilledet fra tid til anden, men også på hvorfor.”
Magasinet vil udkomme fire gange årligt og får støtte fra Headstart: Fashion, der hjælper Region Midtjyl-lands modevirksomhed og –iværksættere til forretningsmæssig succes.
Curves Ahead
Modeindustrien opfattes af mange som værende eksluderende overfor kvinder med lidt rundere kurver end den gængse catwalk-model. Med initiativet har Kristine Høeg og Camilla Momme kastet deres hjemmeside og magasins blik på plus-size kvinders efterspørgelse af formpassende, samt stadigt moderigtige klæder. Dette online magasin stiller skarpt på råd, sæsonens trends og guides til den kurvede kvindes behov.
My Magazine
er, ifølge dem selv, ’a coffee table magazine’, der i sin kombination af stilrene fotos, og mode-serier kun viser sig fra sin mest tiltalende side. Skabt af Lizette Mikkelsen og Heidi Ystrøm præsenteres der interviews med personligheder kendt fra musik- og kunstverdenen, der viser magasinets udadtil finger-på-pulsen mentalitet. My Magazine kan anskaffes fra Lagkagehuse butikker rundt om i landet, og er sat til at udkomme hvert halve år op til modeugen.
Røde Kors Magasin – Stil
Selvom , der udkom i maj i år, kun blev trykt i et begrænset oplag, men dog var gratis, havde det genbrugstøj som appelerende og tilgængelig resource som sit fokus. Med danske berømt-heder som Oh Land, Nik & Jay, Marie Bach Hansen, Sarah Grünewald, blandt andre, iklædt tøj fundet i but-ikkerne, havde magasinet til hensigt at understrege den gode sags tjeneste, imens at nødhjælpsorganisati-onens 150 års eksistens blev fejret i lanceringen af selve bladet.
Fashion-post.dk
Bag er ideen om ’et digitalt univers,’ der tilbyder læseren insider guides og personlige forslag til alle de bedste udvalgte steder at shoppe online. Mode, skønhed og livstil udgør grundelementerne i Fashion-posts selektion af artikler, og links. Under fanen ’Fashion’ kan konceptet ’7 Days 7 Looks’ bl.a. findes, samt bud på perfekte stiletter, og prismæssigt overkommelige modefund. Hjemmesiden tilbyder derudover hjælp fra professionelle stylister, hvis der skulle være akutte stiludfordringer. Man skal blot sende dem en mail med relevante spørgsmål.
|